Vedtægter
For Computerklubben Nørreby
 
 
 
 Laptop med Windows 10
 
 
  Mand foran PCPige foran PC

Timianhaven 5, 2630 Taastrup
  
  

Vedtægter
For
Computerklubben Nørreby
Timianhaven 5, Nørreby
 
 
 
$1 Klubbens navn er: Computerklubben Nørreby.
$2 Klubben er hjemmehørende i TaB Torstorp Nørreby i Høje Taastrup kommune.
Klubbens postadresse er: Timianhaven 5 2630 Taastrup Fælleshus.
Den altid siddende formand tegner Computerklubben udadtil.
I dennes fravær, næstformanden.
Kassereren eller formanden står for varetagelse af computerklubbens formue.
Kassereren eller formanden kan råde over klubbens konti, herunder betalingskort og netbank til klubbens konti, samt indgå kontrakter herom.
$3 Klubbens formål er: at drive en klub, hvor medlemmerne kan deltage i kursusvirksomhed og møder om computerspørgsmål, til fælles afklaring af spørgsmål om dette emne. Der kan også være sammenkomster om diverse computerspørgsmål og anden social sammenkomst.
Der må ikke drives erhvervsmæssige aktiviteter i lokalet.
Klubben er upolitisk.
$4 Som medlemmer kan optages beboere i TAB’s afdelinger i Torstorp, som har behov for mere viden om diverse computerting. Hovedsagelig generation over 50 år.
$5 Klubben skal overholde:
1. Det regelsæt, der er udarbejdet af TAB Nørreby.
Retningslinjer for klubbens lån af lokaler i Nørreby.
2. Regler for optagelse af medlemmer i klubberne i Nørreby.
Generalforsamlingen
$6 Klubbens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i februar måned.
$7 Klubbens bestyrelse består af 3 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen.
Valgperioden skal overlappe hinanden så bestyrelsen aldrig startes på ny. Endvidere vælges 1 suppleant hvert år, samt en bilagskontrollant (medlem af afdelingsbestyrelsen) eller godkendt af denne.
$8 Bestyrelsen konstituerer sig efter valget som følgende:
Formand, Kasserer, Næstformand/Sekretær.
$9 Indvarsling til generalforsamling ordinær såvel som ekstra ekstraordinær skal ske med e-mail eller skriftligt til samtlige medlemmer samt afdelingsbestyrelsen med mindst 4 ugers varsel med angivelse af dagsordenen.
Ekstraordinær generalforsamling kan dog også indvarsles med 8 dages varsel skriftligt, når formanden, et flertal af bestyrelsen eller 2/3 af medlemmerne skriftligt begærer dette med angivelse af dagsorden.
$10 Dagsorden ved ordinær generalforsamling.
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af revideret regnskab.
4. Fastlæggelse af årligt kontingent.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af bilagskontrollant og suppleant.
8. Eventuelt.
$11 Alle afgørelser på en generalforsamling træffes ved simpelt flertal. Ved procedurefejl skal der stemmes om. Beslutning vedrørende vedtægts- eller ordensreglements ændringer, kræver at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for.
$12 Kun gyldigt medlemskort giver taleret og fuld ret til afstemning på generalforsamlingen. Dog forudsættes det, at indmeldelse er sket mindst en måned før indkaldelsen for at oppebære stemmeret ved ekstraordinær generalforsamling.
Medlemskort giver 2 stemmer pr. husstand.
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
$13 Forslag, der ønskes behandlet på en generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen og udsendes til medlemmerne 8 dage før generalforsamlingen.
Hvis forslagsstiller ikke møder frem, vil forslaget bortfalde.
$14 Misligholdelse af vedtægter eller manglende kontingent, samt overtrædelse af ordensregler, samt medlemmer, der ved sin virke, skader klubben eller dens omdømme trods gentagne advarsler såvel skriftligt som mundligt, vil medføre EXCLUSION fra klubben.
Bestyrelsen
$15 Det er bestyrelsens ansvar, at medlemmerne af klubben bliver gjort opmærksom på klubbens ordensreglement og vedtægter, samt tage de fornødne skridt, hvis de misligholdes.
$16 Suppleanter kan, hvis bestyrelsen beslutter det, deltage i det daglige arbejde, dog uden stemmeret.
Regnskab og økonomi
$17 Regnskabsåret følger kalenderåret fra 01/01 - 31/12.
$18 Kontingent fastsættes for et år ad gangen og betales ved hvert kvartals begyndelse. Dette finder normalt sted på den ordinære generalforsamling. Kontingentet kan dog ændres ved en ekstraordinær generalforsamling, når forholdene kræver dette.
Kontingentrestance på over en måned efter sidste rettidige betalingsdag, der er 1 måned efter kvartalets begyndelse, er at betragte som misligholdelse af vedtægterne.
Der vil blive oparbejdet en mindre formue til opkøb af ny hard-/software.
Ophør
$ 19 Klubben opløses, når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring herom.
$20 Alle aktiver såvel formue som klubbens hard-/software tilhører "Computerklubben".
$21 Der tillægges afdelingsbestyrelsen ret til at varetage Computerklubbens interesser i tilfælde af klubbens forfald/ophør frem til et nyt valg kan ske.
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 16. april 2015.
Ændret på generalforsamling den 21. april 2016.
Den nyvalgte bestyrelse består af:
Ove Svendsen
Jesper Therkildsen
Kathrine Pedersen
Suppleant:
Ulla Westrup